Nye Regler For Betalingsterminaler, Surcharge

Nye surcharge regler træder i kraft 1/1-2018 Reglerne for Surcharge ændres pr. 1. januar 2018 som følge af et nyt EU-direktiv (PSD2), samt bestemmelser i seneste ’Lov om betalinger’.

Ændringen betyder, at hvis et betalingskort er udstedt inden for EU/EØS, vil det fra 1. januar 2018 ikke længere være tilladt at pålægge private betalingskort de såkaldte surcharge-gebyrer. Det vil kun være tilladt ved betaling med firmakort. Forbuddet mod surcharging gælder for både fysisk handel og online handel, herunder også køb med Dankort på nettet. Reglerne gælder for både debetkort (som Dankort) samt kreditkort (som Visa / Mastercard).
br> Hvis kortet er udstedt uden for EU/EØS må både private betalingskort og firmakort dog stadigvæk surcharges. Såkaldte trepartssystemer som American Express er undtaget forbuddet mod surcharging, så de kan fortsat surcharges.

Nets iPP350 opdateres automatisk

I forbindelse med de nye surcharge regler der træder i kraft 1/1-2018 opdaterer Nets automatisk alle iPP350 terminalerne til de nye gældene regler. I skal derfor som butik ikke foretage jer noget, da opdatering sker automatisk fra Nets side af.
Benytter i jer af andre terminaler (Verifone), skal i kontakte os, da der muligvis skal foretages en manuel opdatering af terminalen. Vi sidder klar på 3115 4400


Ingenico IPP350

Informationstekst om surcharge

Det skal fortsat være tydeligt for kunderne, hvis du viderefakturerer transaktionsgebyret. Nets har derfor udarbejdet et eksempel på en god informationstekst, som er tilrettet efter de nye regler træder i kraft.

Dansk tekst:
Firmakort udstedt inden for eller uden for EU/EØS samt private betalingskort udstedt uden for EU/EØS bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgå af din kvittering. Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort og hvor det er udstedt.


Engelsk tekst:
Commercial cards issued within or outside of EU/EØS and private cards issued outside EU/EØS will be charged a fee which you can see on your receipt. The fee rate varies depending on the type of card and the country of origin.