Endnu en uge med nye kollegaer

Det er kun 2 uger siden at der startede hele 10 nye medarbejdere hos iAdvice på kontoret i Aarhus, da vi bød velkommen til 9 ERP-konsulenter og 1 POS-sælger. 

Vores nye ERP-konsulenter er allerede i fuld gang med nye kunde opgaver og kundebesøg. Derudover har vores nye sælger, Martina allerede haft fornøjelsen af at være med på den seneste Formland Messe i Herning i sidste uge, hvor hun fremviste vores Kasseapparat systemer.

I denne uge siger vi yderligere velkommen til 3 nye kollegaer. Til vores udviklingsafdeling er der kommet 2 nye ansigter til, i form af Frederik og Nicklas. De skal forstærke vores udviklingsteam, som står for at holde alle vores løsninger og integrationer skarpe, så vores kunder får de mest optimale løsninger til deres virksomhed.

I vores IT-afdeling er Sune startet. Sune er datatekniker elev og skal som en del af uddannelse have en elevplads. Sune skal være med til at yde support for vores eksisterende kunders IT-Løsninger via telefon og kundebesøg.

Nedenfor kan du læse en kort præsentation af vores 3 nye kollegaer.
Vi glæder os til samarbejdet!

nye kollegaer hos iadvice
Frederik Taaning Grundholm

Frederik Taaning Grundholm

Udvikler

Frederik er 25 år og har en Bachelor i Computer Science. Han kommer fra et job hos Duka A/S, hvor han var softwareudvikler og arbejde på flere projekter vedrørende udviklingen af Duka PC’s software, med det formål at gøre deres produkt så let anvendeligt som muligt for personer med begrænset kendskab til computere og IT. Hos iAdvice kommer han til at arbejde tæt sammen med vores konsulenter, hvor han skal være med til at udvikle på vores API’er og integrationer, så vi kan sikre os at vores kunder får de mest optimale løsninger.

Nichlas Søgård Nielsen

Nichlas Søgård Nielsen

Udvikler

Nichlas er 27 år og er uddannet datamatiker og webintegrator. Nichlas var tidligere hos Spillehallen.dk, hvor han var ansat som Softwareudvikler. Her var han med til at opbygge og vedligeholde deres CI/CD-systemer og varetage release pipelines. Nichlas skal ligesom Frederik være med til at udvikle på vores API’er og integrationer. Nichlas har tidligere været selvstændig i computerspil industrien, hvor han har udgivet spil til både mobil, PC og web.

Sune Bjerregaard Nielsen

Sune Bjerregaard Nielsen

Datateknikerelev

Sune er 20 år og under uddannelse som Datatekniker med speciale i infrastruktur. Hos iAdvice kommer han til at være en del af vores IT-afdelingen som elev, hvor han samtidigt med hans uddannelse bl.a. skal yde support for alle vores IT-kunder både telefonisk og ved kundebesøg personligt. I sin fritid er Sune meget interesseret i biler og motorcykler, og lige nu er han også ved at tage kørekort til MC.