Spændende Visma Partnerdag i København

I går torsdag deltog 14 mand fra vores ERP salgs/konsulent team til Visma Partnerdag 2021. Arrangementet blev afholdt i Vismas nye lokaler på Gærtorvet 1-5 i København, hvor vi deltog sammen med en del andre af vores kollegaer i branchen.

Vores konsulenter var taget tidligt afsted fra Jylland for at være i København til check-in og morgenmad klokken 8.30. Derefter fulgte et oplæg af Vismas ERP ansvarlige Michael Kjellerup, hvor han fortalte om, hvad Visma havde af planer i Danmark fremadrettet. Senere blev der holdt oplæg omkring Visma Business og Visma.net og hvilke spændende muligheder Vismas ERP-systemer kan skabe for virksomheder både i dag og i fremtiden, samt hvad der bliver arbejdet på lige nu og her omkring de to systemer.

Efter en rundvisning i de nye lokaler og en frokost blev eftermiddagen brugt på networking og inspirerende oplæg fra diverse partnere, mens vi sluttede dagen af med en middag på Restaurant Tramonto, hvor der var mulighed for at få en hyggelig snak med Visma og de andre partnere, inden turen gik hjemad igen.

Det var en spændende dag med massere af god sparring. Det gav også alle vores nye ERP-konsulenter muligheden for rigtigt at stifte bekendskab med Visma som virksomhed og samarbejdspartner, samt møde vores andre kollegaer i branchen. 

Visma partnerdag 2021
Visma partnerdag 2021